|
  |
Sagt og skrevet
Grundlovstale d. 5. juni 2008, Mosede Fort
Tak fordi jeg endnu et år er inviteret her til at holde en tale. Vi kunne jo ikke ønske os meget mere med dette fantastiske vejr, hyggeligt samvær og dejlig stemning.
Danmarks Riges Grundlov er det fundament hvorpå vores demokrati hviler. Den er en ældre herre på snart 160 år – måske trænger den til en lille afpudsning. Jeg kan i hvert fald fortælle, at på Køge Torv, står Frederik d. 7., som er kongen der gennemførte Grundloven. Han har stået der i 135 år i blæst og regn, i solskin og varme. Jeg har som nybagt student danset omkring ham, og et par stykker kravlede op på ham, gav ham huen på, og hyldede ham. Han er ved at være lidt medtaget, og nu har vi altså valgt at tage ham ned i en periode og sætte ham i stand, pudse ham lidt af, så han forhåbentligt igen kan klare 135 år. Som vi i Køge tager Frederik ned, bør vi også tage Grundloven frem og pudse den lidt af, og sætte den i stand. Den skal nemlig akkurat som Frederik, gerne holde mange mange mange år endnu. Vi vil jo også gerne hylde vores Grundlov, og fremhæve at vi er et ældre demokrati, men også et moderne demokrati.
Vores Grundlov er en rettighed, der sikrer os stemmeret, ytringsfrihed, ejendomsret og mange andre meget fundamentale rettigheder. Men Grundloven skal også sikre os rettigheder, der passer til det samfund, vi er i dag. Jer der har levet længere end mig, kan skrive under på, hvor meget samfundet har udviklet sig de sidste 50 år, men også i min levetid er det sket en kæmpe udvikling. Verden er blevet mindre og langt mere globaliseret, vi er engageret medlem af EU, ligestillingen har udviklet sig, men halter stadig noget efter, unge mennesker er langt mere samfundsbeviste, og unges valgretsalder burde måske sættes ned, vi er et digitaliseret og højteknologisk samfund, der er i rivende udvikling. Alt dette er der ikke tager højde for i vores Grundlov. Den er ikke blevet pudset i mere end 50 år. Man kan derfor spørge sig selv - trænger Grundloven ikke til en afpudsning?
Der er mange konkrete ting, at fremhæve som Grundloven burde indeholde. Jeg har været inde på noget af det. Men én ting vil jeg fremhæve, for det er noget, jeg beskæftiger mig med i min hverdag som Borgmester. Det er børns rettigheder.
I mit barndomshjem var der noget, der hed Børneloven. Fx stod der i vores Børnelov derhjemme, at man var sikret mindst én tur i Tivoli om året, hvor det kun var mig, der bestemte, hvad vi skulle prøve og hvad vi skulle spise. Jeg synes jo, at det var en herlig Børnelovssikret rettighed, jeg havde dér, og jeg nød den hvert eneste år.
Desværre går sandheden jo op for én, når man bliver større, og verdens virkeligheder begynder at trænge sig på. Man bliver bevidst om, hvordan andre børn er, og hvilke hjem de kommer fra. Man kan tydeligt se, at Malene og Morten i klassen bestemt ikke er vokset op i et hjem med en Børnelov. Det er faktisk temmelig klart, at de har det rigtig skidt derhjemme.
I alle mulige internationale sammenhænge er en række sikrede rettigheder til børn – fx FNs børnekonvention. Men i Grundloven har vi kun én rettighed til børn, nemlig at de har krav på undervisning. Der står intet om en tryg barndom. Intet om retten til medbestemmelse. Intet om retten til at få opfyldt grundlæggende rettigheder som mad, sundhed og et sted at bo. Intet om forældrenes pligt til at behandle barnet ordentligt. Heller intet om barnets rettighed til at være sammen med sine forældre.
I en kommune som Køge ser vi desværre børn, der ikke har det godt derhjemme. Børn som måske ville have bedre af, ikke at bo hos sine forældre. Men i Danmark er det forældrene, der har alle rettighederne. Og medmindre svigtet fra forældrene er ekstremt tydelige og undersøgt den ene og anden vej gennem længere tid, så kan kommunen ingenting gøre.
Hvis vi vender tilbage til skoleklassen med Malene og Morten, kan det være tydeligt for lærere, SFO-personale eller andre børns forældre, at den er helt galt. Og i de fleste tilfælde henvender lærerne, SFO-personalet eller andre voksne sig heldigvis til kommunen, med budskabet om, at Malene og Morten har det rigtig skidt, og at der bør gøres noget. Nu er det så, det kommunale system går i gang –på godt og ondt. Vi har som kommune nemlig pligt til at følge op på en sådan henvendelse. Men der er umiddelbart to store problemstillinger. 1) Vi må pga. tavshedspligt ikke fortælle, dem der indberettede sagen, om hvordan det går. Dermed tror de, at vi intet gør, og det kan afholde dem fra, at indberette noget en anden gang. Med det resultat at flere børn bliver tabt. 2) Forældres rettigheder er så gennemgribende, at vi ikke må sætte en undersøgelse i gang før de har givet en underskriftbemyndigelse til det. Og dér strander sagerne ofte. Imens? Ja, imens går Malene og Morten og får det mere og mere skidt. De lukker sig inde i selv og bliver tavse. Eller de bliver udadreagerende og slår lærere og elever, truer og begynder en ond ond cirkel med kriminalitet og misbrug. Lærere, pædagoger og andre voksne kan bare se til, mens børnene går til. Kan det virkelig være rigtigt? Kan det virkelig være sådan, at vi i dagens Danmark giver større rettigheder til forældrene, mens børnene bliver taget som gidsler? Nej, mener jeg. Se at få den Grundlov taget frem, og se at få den afpudset. Se at få gjort den moderne. Se at få børns rettigheder skrevet ind i Grundloven. Ingen børn må tabes på gulvet. Alle børn skal sikres lige adgang til hjælp af voksne. Det er vores pligt, og bør være en grundlovssikret rettighed.
Da jeg var her sidste år, talte jeg om Muhammedkrise og brændende ambassader, og jeg havde egentlig bestemt mig til, ikke at sige noget om det i år. Men i mandags bevægede terrorismens virkelighed sig noget tættere på. I mandags sprang en bombe nemlig på den danske ambassade i Pakistan. Al Qaeda har bekendtgjort, at de stod bag, og i dag kræver de en undskyldning fra den danske regering for Muhammedtegningerne. Mit budskab skal på denne Grundlovsdag, hvor vi hylder vores ytringsfrihed være, at den undskyldning, må vi for alt i verden aldrig give. Måske venter der flere brændende ambassader og flere brændende flag. Men vi skal aldrig lade kampen for vores grundlovssikrede rettigheder brænde ud. Vi skal lade håbet for og troen på demokratiet brænde i os. Og når vi ser Dannebrog vejre i dag og stråle i solskinnet, skal vi med stolthed og i fællesskab sige, at vi ikke vil undskylde for vores ret til ytringsfrihed.
Rigtig god Grundlovsdag.
Tak for ordet!
|